Elias har fået sin egen første pc! Han var så nysgerrig og pilfingret ved vores computere - at vi synes, at den bedst måde at forhindre at de gik i stykker på, var at give Elias sin egen pc. Den fandt vi så i 'ToysRus' på Times Square:
  |
| Oppakning følges nøje |
  |
| Ja, det tager altså noget tid at befri den fra al sin indpakning! |
 |
| Endelig befriet... |
 |
| Så man kan tage den under nærmere inspicering |
 |
| Far og søn i pc'ens verden |
Elias' pc har været et kæmpe hit - men den blev måske overbrugt en tid, så nu er den ikke helt så meget en nyhed og er derfor lagt lidt på hylden igen..... selvom den dog stadig kommer frem ind i mellem - ogsaa i vores nye, lysere omgivelser:
 |
| Mor og søn med hver sin computer |
Kære Anne og Kristian og Elias
SvarSletSiden karen desparat ringede, at hun havde fået en underlig mail, har jeg fulgt med I jeres blog. Jeg sendte jeg også en lang hilsen, men den gik væk, da jeg ikke havde en bloggkonto og bare troede den blev sendt som e-mail. Jeg venter med flere kommentarer til jeg ser om denne bliver sendt.
Kærlig hilsen Mitte - Jørgen har travlt med at finpudse vores nye garderobeskab i entreen
Køre Kristian, Anne og Elias
SvarSletJeg har med stor interesse læst jeres blog om opholdet i New York. Det er spændende at høre om. Første gang jeg var i New York var november 1977 sammen med ARTE og min barndomsveninde Lisbeth. Det var en slags teatertur. Claus Pagh var med, dog ikke som guide. Efter få dage i byen var jeg parat til at slå mig ned der for et stykke tid. Vi boede på hotel tæt på Waldorf Astoria, og på vores hotel boede Jens Otto Krag og Lasse Butz. Vi træf dem i den lækre bar og faldt i snak. De var godt lakkede til, og Lasse Butz kaldte sig selv for Lasse drukmås. Senere på natten forlod Jens Otto baren sammen med en af rejseselskabets unge damer. Vi så selvfølgelig en del af det, man skal se, samt flere teaterforestillinger. En dag var vi inviteret til frokost i WTC af Lisbeths kusines mand, som arbejde i new York. den lå på 107 etage. Da frokosten var ved at være forbi, kom der en dame meget diskret hen til os og sagde, at de blev nødt til at evakuere restauranten, for der var ild i køkkenet. Folk forlod stille lokalet, og da vi kom ud i lobbyen var alt under kontrol. Det var først da vi var ude af bygningen, vi kom til at tænke på romanen 'Det tårnhøje helvede'.
Næste gang jeg besøgte New York var fordi jeg skulle på kursus afholdt af Chase Manhattan Bank. Jeg var der i 10 dage og boede på et fint hotel overfor nordtårnet af WTC på etage 44. Jeg turde dårligt nærme mig vinduet. Men jeg havde en flot udsigt. En dag jeg besøgte den amerikanske centralbank Federal Reserve Bank, mødte jeg min tidligere chef, som også lige var på besøg. Jeg aftalte at mødes med ham og hans kone til middag om aftenen. Da mit hotel var ret dyrt ville jeg købe en flaske rødvin, jeg kunne hygge mig med på værelset. Jeg var jo så naiv, at jeg troede det kunne man købe hvor som helst. Men der tog jeg fejl. Da vi tre gik hen til en bestemt italiensk restaurant, stødte vi på en liquire store. Og jeg fik min rødvin. Men det sjove var, at da vi sad ved bordet i restauranten og skulle bestille maden, tog tjeneren min vin, som jeg havde stillet på bordet. Det viste sig så, at netop det sted medbragte man sin egen vin. Vin kunne slet ikke købes til maden. Så vi måtte så nøjes med min ene flaske, og jeg var stadigvæk uden vin på hotelværelset og var det resten af mine 10 dage.
Lige overfor mit hotel i WTC var der en helt vidunderlig boghandel i 2 etager. Da min veninde Lisbeth kom over og besøgte mig, tilbragte vi en del tid der. Man kunne nemlig sætte sig ned på behagelige sofaer og læse i bøgerne uden at købe. En vidunderlig bogverden.
Hvis jeg en tredie gang skulle komme til New York, tror jeg ikke, jeg ville have mod til at se Grand Zero. Da tårnene faldt i grus, blev jeg ved med at forstille mig selv at være på mit hotelværelse lige overfor. Og tænkte på hvad jeg ville have gjort, hvis det var sket lige netop en morgen jeg opholdt mig der. Og selv om tårnene stod der endnu, medens jeg var i New York, var jeg glad for at jeg skulle hjem til København. Mit ungdommelige ønske om at slå mig ned i New York var der ikke denne gang.
Jørgen er her i eftermiddag taget på en lille jagt med vores venners hund Chivas. Jeg håber ikke han har skudt noget. Det er for øvrigt en dejlig lejlighed i har lejet jer. Der ser hyggeligt ud, trods alle de mange små billeder. Og hvor er jeg glad for at se alle billederne af Elias.
Kærlig hilsen
Mitte
Kære Kristian og Anne og lille Elias
SvarSletJa så er vi kommet til Rødvig her i eftermiddag ved 16 tiden. Solen skinnede i Skagen da vi kørte, og så øsede det ned, men vi ankom i tørvejr til Rødvig, hvor Jørgen og Mitte var parat med nybagte teboller.
I morgen eftermiddag tager vi til Holsteinsgade, og Preben og Lise ankommer om aftenen, da de jo skal se deres nye barnebarn. Hun skal hedde Lucca. Peder vil til lægedage hele ugen i bellacentret. Om torsdagen kommer Mitte og Jørgen til byen.
Har I en ønskeliste for Elias til jul?
Kærlig hilsen
far og mor, Peder og Karen, farfar og farmor. Også en hilsen fra Jørgen og Mitte