onsdag den 20. oktober 2010

Elias i storbyen New York - part II


Den langt overvejende del af vores nu måned i New York har det været rigtig godt vejr. I starten var det meget varmt og virkelig, virkelig fugtigt. Men så fik vi et skift i vejret med masser af regn i nogle dage. Uanset vejrlig skulle vi jo ud og lege - man er vel viking! Og så var der selvfølgelig også lige det ved det, at vi på daværende tidspunkt boede i den mørke hotellejlighed, som man bare ikke kunne holde ud at være inde i en hel dag - og så må vi lege i regnvejret!

Elias synes, det var en fest! Han ikke bare trampede i vandpytterne, men lagde sig også flere gange ned i dem!! Så selvom en russisk mor og mormor var meget imponerede over det danske regntøj - sådan noget har de ikke helt på samme måde herovre eller også er det bare ikke helt så almindeligt, at man også går på legeplads, når det regner - så kunne det dog ikke holde vandet ud, når man ligefrem 'svømmer' i det....

Mor var lidt mindre begejstret, da den fine nye regnfrakke hun havde købt kort før afgang fra Danmark alligevel viste sig overhovedet ikke at kunne leve op til betegnelsen 'regntæt'!!!

  




Efter formiddagstur i regnen måtte vi ud af det mørke hul af en lejlighed igen og ud og opleve byen en smule. Den første uge eller to gik rigtig hurtigt med at arrangere og undersøge boligsituation samt indregistrering på universiteterne, finde ny barnevogn og al den slags. Det har været fint, fordi det gav os anledning til at komme rundt mange forskellige steder i byen, men det gav os ikke ro til at opleve byen mere end på overfladen. Det vil sige, at se en masse af byen udefra, men ikke rigtig have tid og ro til også at gå indenfor, f.eks. at gå ind i butikker eller stoppe op og opleve noget af det, der er essensen af New York. Denne eftermiddag havde jeg fået nok af at opleve byen på overfladen, så jeg 'tvang' mig selv og Elias på en enkelt shoppe tur i Gap - hvilket for mig er noget af essensen af New York og USA. Og så skulle vi også liige smage en rigtig Big Apple Hot Dog med det hele: sauerkrat, pickles, ketchup, sauterede løg og lignende:



Nogle gange bliver man altså overrasket over hvor stor ens lille dreng er blevet. Her er han så ved at ville indtage byen og vores nye kvarter med sin fine Fjällräven rygsæk på egen ryg for første gang (og vi tænker meget på Gudmor Lone, der har givet rygsækken til Elias' 1 års fødselsdag)



....men mor og far er selvfølgelig lige bag ved, for store oplevelser og farer lurer alle vegne, såsom at sige hej til en hund, der bliver hilst på med stor begejstring, men også stor respekt:

   



 
Og så er vi med far i parken og på legeplads - der skal kravles og undersøges...

  
 
                                                        
                                             Nå ja, man kan vel ligeså godt lige tage sig et hvil...

Uden mad og drikke.....




Men ind imellem bliver det hele også liiige en tand for meget - og så må man have sig en lur! - uanset at man står midt i det mest larmende og travle sted i byen: Times Square.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar